Inspiration til Det Demensvenlige Samfund

Ifølge den nationale demenshandlingsplan skal Danmark i årene frem til 2025 gøres til et demensvenligt samfund for at sikre mennesker med demens et trygt og værdigt liv.

Et demensvenligt samfund giver mulighed for, at mennesker med demens kan føle, at folk forstår dem, og at de stadig er en del af samfundet og kan bidrage til samfundslivet.

Vi har alle et ansvar for at sørge for, at mennesker med demens kan blive respekteret, inkluderet, engageret og værdsat – lige fra deres kontakt med de lokale butikker og forretningsliv, over kommunen og til sundhedsvæsenet.

På trods af sygdommen skal de føle, at de stadig har et vist mål af kontrol over deres dagligdag, og at de bliver mødt med venlighed og forståelse.

Men hvad kræver det at skabe et demensvenligt samfund?

Det giver vi nogle eksempler på – og noget inspiration til – på denne hjemmeside.

Hvordan skaber man et demensvenligt samfund og en demensvenlig kommune?

Der er en række fokusområder:

  • Man sørger for en udformning af lokalsamfundet, der tager hensyn til, hvordan mennesker med demens og deres pårørende og plejere oplever verden.
  • Man sikrer, at en tidlig diagnose og både personlig og integreret pleje er normen.
  • Man opretholder uafhængigheden for mennesker med demens ved at levere fællesskabsbaserede løsninger.
  • Man sørger for, at der findes passende transport.
  • Man bryder tabuet og skaber bevidsthed omkring demens.
  • Man styrker mennesker med demens og anerkender deres bidrag til samfundslivet.
  • Man sikrer, at virksomheder og den lokale borgerservice forstår og reagerer rigtigt på mennesker med demens.
  • Man sikrer, at mennesker med demens kan tage del i aktiviteter.
  • Man sikrer, at de fysiske miljøer er nemme at navigere i.
  • Man sikrer, at der findes demensvenner, der hjælper mennesker med demens til at engagere sig i samfundslivet.
  • Man søger at skabe en ny demensvenlig generation gennem demensundervisning af børn og unge på skoler og gymnasier og i ungdomsorganisationer.

Eksempel:

I Egedal Kommune arbejder man aktivt med at skabe kontakt til det lokale erhvervsliv m.v. – fx butikker, firmaer og foreninger – og forklare og undervise om demens, og om hvordan de kan blive gode til at håndtere de mennesker med demens, som de kommer i kontakt med i dagligdagen.

Demens på 50 minutter – viden og råd.

Mette Nørregaard, Egedal Kommune, der er ansvarlig for projektet “Et demensvenligt Egedal” holder i denne film foredrag for medarbejderne i den lokale Røde Kors-butik og kommer på ca. 50 minutter godt rundt om, hvad demens er, og hvordan man håndterer problemstillingerne i dagligdagen, når man fx arbejder i en butik.

Sådan kan demens opleves:

I denne lille film giver Mette Nørregaard fra Egedal Kommune nogle eksempler på, hvordan en person med demens kan opleve dét at komme i en forretning, i dette tilfælde en Røde Kors- genbrugsbutik.

Tidlig opsporing af demens.

I 2015 var Videnscenter om Demens i Norddjurs Kommune initiativtager til denne korte film om tidlig opsporing af demens.

Formålet var at gå ud til den lokale befolkning og oplyse om, hvad man kan hjælpe med i den tidlige fase af sygdommen, og filmen giver derfor en række eksempler på, hvordan demens kan manifestere sig.

Eksempel:

I Slagelse Kommune er der en lang række tilbud og indsatser, så mennesker med en demenssygdom og deres pårørende kan leve et aktivt og trygt liv længst muligt.

Derudover har Slagelse Kommune skabt en demenshandleplan, som skal være med til at sætte en retning for demensindsatsen i kommunen i en række år.

Demenshandleplanen er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med dem, der er tættest på mennesker med demens. Det er repræsentanter fra hjemmeplejen, sygeplejen, plejecentrene, aktivitetscentrene, demenskonsulenter, ældreråd, pårørendeforeningen for borgere med demens og Alzheimerforeningen.

Demensindsatsen.

Bente Nørgaard, aktivitetskonsulent i Slagelse Kommune, fortæller om demensindsatsen i kommunen.

Hvad er en Demensven ifølge Alzheimerforeningen?

En Demensven er en person, der har sagt ja til mere viden om demens.

En Demensven rækker hånden frem, hvis han eller hun møder et menneske med demens – for eksempel derhjemme, i opgangen, på villavejen, i butikken, på arbejdspladsen eller dér, hvor personen med demens måske er kommet på afveje eller har brug for hjælp.

Som Demensven bliver man klædt på med viden til at bryde med fejlopfattelserne, og man får konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer.

Hver Demensven bestemmer selv, hvor meget de ønsker at engagere sig, og enhver håndsrækning tæller. Det handler først og fremmest om at sætte sig lidt mere ind i demens. For manglende viden om demens i samfundet, er – ifølge dem der er berørt af sygdommen – dét, der gør det sværest at leve et godt liv.

Hvordan bliver man en Demensven?

At blive Demensven skal være et simpelt skridt at tage. Man bestemmer altså selv, hvor meget man ønsker at engagere sig. Alle handlinger tæller – fra at give en hånd til en person med demens til at sætte sig mere ind i sygdommen f.eks. fakta om demens, myter om demens, gode råd, hvordan man genkender tegn på demens og om de situationer der kan opstå.

Alzheimerforeningen laver bl.a. partnerskaber med virksomheder, offentlige instanser, foreninger og mange flere, der ønsker at skabe et demensvenligt samfund.

Hvad kan man gøre som Demensven?

Man kan blive frivillig Demensven-instruktør. En Demensven-instruktør udbreder viden om demens og er dermed med til at nedbryde tabuer, så vi får skabt en større tolerance og forståelse over for mennesker med demens.

Som Demensven-instruktør holder du informationsmøder af 30-60 minutter for interesserede, der gerne vil vide mere om demens. Det kan være venner, familier og borgere og virksomheder i lokalområdet. Du arrangerer selv informationsmøderne og informerer Alzheimerforeningen om møderne.

Du behøver ikke være ekspert i demens for at blive Demensven-instruktør. Det vigtigste er, at du brænder for at udbrede kendskabet til demens, og at du har modet og lysten til at stille dig op foran forsamlinger.

Via Demensven Match Appen kan du finde frem til en familie i dit lokalområde, som har brug for din hjælp, og som har samme interesser som dig. Appen gør det muligt at matche Demensvenner med familier med demens og giver dermed mulighed for at skabe kontakt.

Som Demensven kan du være med til, at et menneske med demens lettere kan fastholde sine interesser og samtidig give lidt mere luft i hverdagen til de pårørende. Igennem appen tager I kontakt og aftaler et fysisk møde.

Med støtte fra dig vil det være lettere for personen med demens at kunne dyrke de ting, som han eller hun elsker, på trods af en demensdiagnose.

Støtten kan bestå af vandreture, håndarbejde eller en snak over en kop kaffe.

Se mere om demensvenner hos Alzheimerforeningen.

Bente Nørgaard om ensomhed og demensvenner.

Slagelse Kommune er med i Alzheimerforeningens Demensven-projekt, hvor virksomheder og foreninger får et minikursus i demens og sygdommens problemstillinger og derved bliver bedre til at hjælpe kunder med demens.

Slagelse Kommune er i 2017 med 884 demensvenner nr. 4 på listen over kommuner med flest demensvenner, kun overgået af Aalborg (3.439), Aarhus (1.831) og København (1.193).

Om pårørendegrupper.

Arno Axelsen, næstformand i Pårørendegruppen i Slagelse Kommune, fortæller om, hvordan de arbejder med på at gøre Slagelse til landets mest demensvenlige kommune.

Danmarks første demensvenlige biblioteker.

Hvordan gør man et bibliotek demensvenligt?

Det har personalet på Slagelse Kommunes tre biblioteker modtaget undervisning og information om.

Man har også oprettet erindringskasser fra forskellige tidsperioder, som man enten kan kigge i på biblioteket eller låne med hjem.

Danmarks første demensvenlige apotek.

På Rådhusapoteket i Slagelse har man åbnet dørene til det første demensvenlige apotek i landet.

Personalet er blevet undervist i sygdommen og  hvilke problemstillinger, man kan komme ud for med en dement borger.

De er desuden blevet undervist i, hvilke udfordringer pårørende til personer med demens døjer med i hverdagen.

Museer og demens.

Inden for museumsverdenen er det også oplagt at kigge på, hvordan man kan hjælpe mennesker med demens, bl.a. ved at anvende det velkendte begreb, reminiscens, hvor man – f.eks. gennem genkendelige genstande – stimulerer langtidshukommelsen hos mennesker med demens til stor glæde for både dem selv og plejepersonalet. Det ligger derfor lige for at lave et samarbejde mellem kulturhistoriske museer og pleje- og dagcentre, da museerne ofte har stor lokal viden og mange spændende genstande og miljøer, der kan anvendes til reminiscens-besøg.

Kultur på recept.

I et forsøgsprojekt mellem Museum Vestsjælland og plejecentre i området – og med assistance
fra studerende på sygeplejerske- og ergoterapeut-uddannelserne – har man afprøvet reminiscens-
konceptet med stor succes.

Kom i denne film med på en udflugt til Holbæk Museum, når fem ældre damer, som normalt er ramt af demens i varierende grad, pludselig blomstrer op og oplever, at minderne vælder frem ved synet af en gammel arbejderlejlighed.

I det autentiske køkken, stue og soveværelse må man gerne røre ved tingene og sidde i møblerne, og selvom de besøgende til daglig måske dårligt kan huske fra dag til dag, kan de pludselig erindre begivenheder fra deres barn- og ungdom.

Kom også indenfor på Slagelse Museum, hvor man har indrettet et lokale med en gammel købmandsbutik, som har hylderne fyldt med varer fra en svunden tid. Der er også et unikt gademiljø med de gamle, næsten glemte, håndværk, som mange ældre mænd kan relatere til.

Besøget på museet synes også at kunne have en effekt på det daglige liv på plejecentret. Nogle kan måske ikke huske turen bagefter – eller har glemt alt om den tre uger senere – men plejepersonalet kan alligevel berette om mere ro og glæde, og færre frustrationer, hos beboerne i tiden efter, de har været på udflugt.

Lidt om demens set gennem de pårørendes øjne.

 

Ofte kommer demensen snigende, og i begyndelsen er det svært at sætte fingeren på, hvad der i virkeligheden er galt.

Der er en fornemmelse af, at noget ikke er helt, som det plejede at være, og at adfærden hos ens ægtefælle eller forælder er ændret, men samtidig synes man, at det lige så godt kunne skyldes stress, depression eller lignende.

Personen med de begyndende symptomer søger ofte også at kompensere og dække over de ting, som bliver gradvist sværere for dem at gøre i hverdagen.

Mange søger først hjælp, når de ikke længere kan ignorere de forandringer, der er indtruffet, og det er typisk egen læge, der kontaktes. Nogle får så, efter en længere udredningsperiode, en demensdiagnose.

I de nedenstående filmklip hører vi de meget personlige og autentiske beretninger fra forskellige pårørende til demensramte, som fortæller om de udfordringer, de har stået over for i de forskellige faser af demenssygdommen.

De bliver suppleret af en række eksperter på demensområdet, som forklarer noget om baggrunden for de pårørendes oplevelser og giver gode råd til, hvordan man kan håndtere de forskellige situationer.

Silja Mäkelä-Dichmann, datter til Torben, 70 år.

Hun fortæller om den vanskelige tid, hvor hendes demensramte far stadig boede alene i sin egen lejlighed.

Silja Mäkelä-Dichmann, datter til Torben, 70 år.

Silja fortæller om, hvordan hun stadig – selv efter at hendes far er kommet på plejehjem – tager ham med ud at spise, selvom det til tider kan være lidt grænseoverskridende.

Silja Mäkelä-Dichmann, datter til Torben, 70 år.

Silja fortæller om, hvordan hun blev værge for sin far.

Silja Mäkelä-Dichmann, datter til Torben, 70 år.

Hun fortæller om, hvordan hendes demensramte far fik kontakt til sine forældre igen, efter han flyttede på plejehjem.

Silja Mäkelä-Dichmann, datter til Torben, 70 år.

Silja fortæller om, hvordan hendes fars sprog udviklede sig, efter han kom på plejehjem.

Silja Mäkelä-Dichmann, datter til Torben, 70 år.

Silja fortæller om sin far; hvordan han var, da hun var lille – om hvordan han udviklede et alkoholmisbrug – men også om, hvordan han ændrede sin personlighed, da han fik sin demenssygdom.

Pia Heesch Andersen, demenskonsulent.

Hun fortæller om, hvordan man som pårørende kan lære nogle gode teknikker til at håndtere samlivet med den demensramte.

Hanne Vagner, datter til Kirsten, 83 år.

Hanne fortæller om sin mor og hendes demensforløb – om hvordan rollerne blev byttet om, så Hanne i stedet blev mor for sin mor.

Charlotte Voetmann, neuropædagogisk konsulent.

Hun fortæller om de varme hænder i sundhedsvæsenet, og om hvor vigtig berøring er, så man kan forebygge hudsult.

Charlotte Voetmann, neuropædagogisk konsulent.

Charlotte fortæller om stimulation af demensramte gennem de syv sanser.

Anne Moeslund, demenskoordinator.

Anne fortæller om vigtigheden af at tage imod hjælp for familien til en demensramt.

Anne Moeslund, demenskoordinator.

Hun fortæller om, hvor svært det er for den demensramte at opretholde et normalt socialt liv.

Anne Moeslund, demenskoordinator.

Anne giver et eksempel på den svære kommunikation med den demensramte.

Anne Arndal, tidl. prakt. læge.

Anne fortæller om hele sin mands sygdomsforløb med demens.

 

Tak til de kommuner, som har støttet dette projekt:

Albertslund Kommune

Egedal Kommune

Odder Kommune

Slagelse Kommune

 

 
Alle filmklip og denne hjemmeside er produceret af:
 
Storyboard Productions
 
www.storyboardfilm.dk
 
copyright 2020