Om Storyboard Productions

Storyboard Productions er et dansk og internationalt funderet film- og video-produktionsselskab med mange års erfaring. Vore rødder går helt tilbage til 1950, hvor den lægevidenskabelige del af firmaet, Klinisk Film, begyndte sit virke.

Vi lægger vægt på gode gamle dyder som ordholdenhed, hæderlighed og kvalitet i vort arbejde. Hos os kan man få et fast produktionsbudget, deadlines der overholdes, og sikkerhed for et professionelt resultat.

I en tid, hvor globaliseringen holder sit indtog, og der bliver handlet på kryds og tværs over landegrænserne, er det vigtigt at have en audiovisuel samarbejdspartner, der er vant til at arbejde i hele verden på mange forskellige sprog og med respekt for andre kulturer. 

Det gode, personlige og tætte samarbejde med vore kunder er også vigtigt for os. Det er f.eks. altid den samme producer/instruktør, der følger det enkelte projekt hele vejen, så man får fokus på de vigtige detaljer undervejs og altid kun behøver at kontakte én person hos os.

Da vi har været med under hele den teknologiske udvikling indenfor film og video de seneste mange årtier, kan vi altid anvise de bedste formater og metoder til netop Deres produktion, om det så drejer sig om Blu-Ray High Definition i 16:9 bredformat til fremvisning for flere tusinde mennesker på storskærm eller små oplag af DVD til et enkelt møde.

Vi favner kort sagt meget bredt og har et stort netværk af specialister, som vi samarbejder med på de områder, hvor vi ikke selv har den krævede know-how i huset. Lyt f.eks. til de fremragende BBC-speakere på nogle af vore engelsksprogede produktioner.